FRAGT FRA 39 DKK

Infoaften – Undervandsjagt i Norge med Kleinsub
Drømmer du om krystalklart vand, masser af fisk og store naturoplevelser? Så kom til infoaften og hør mere om vores undervandsjagttur til Norge i august.
Har du ikke prøvet undervandsjagt i Norge før, så skylder du dig selv oplevelsen. Og har du været der før, ved du allerede, hvor unikt det er.
Vi har base i Folde nær Hitra-området, hvor vi bor i en stor hytte kun få meter fra vandet. Herfra har vi nem adgang til en lang række spændende dykkersteder – både fra land og fra båd.
Hvad kan du forvente?
På infoaftenen vil Jonas fortælle om:
- Turens opbygning og program
- Dykning i området og de bedste spots
- Erfaringer fra tidligere ture
- Udstyr, forhold og forventninger
Der vil også blive vist billeder og delt konkrete oplevelser fra tidligere rejser.
Selve turen – kort fortalt
Vi planlægger hver dag dykningen ud fra vejr og niveau. I mindre grupper tager vi ud og jager – enten fra land eller båd.
Vi har stort lokalkendskab og spots til både let øvede og mere erfarne undervandsjægere. Instruktør er med på båddyk, så du får maksimal udbytte og tryghed.
Erfaring & udstyr
Det er en fordel, at du har erfaring med undervandsjagt og kan dykke selvstændigt. For at få mest muligt ud af turen anbefaler vi, at du komfortabelt kan dykke til 5+ meter.
Vi gennemgår også hvilket udstyr der fungerer bedst i Norge – hvor sigtbarheden ofte er rigtig god, og jagten foregår på lidt længere afstande.
Fællesskab og oplevelse
Turen handler ikke kun om jagt – men også om fællesskab.
Vi laver mad sammen, ofte med dagens fangst, og nyder aftenerne med udsigt over havet fra terrassen.
Praktisk
- Fælles transport i minibus fra Fredericia
- Færge og overnatning inkluderet
- Ophold i stor hytte med havudsigt
- Mulighed for at hjembringe fisk
Kom og hør mere
Til infoaftenen får du mulighed for at stille spørgsmål og finde ud af, om turen er noget for dig.
📞 Har du spørgsmål allerede nu, kan du kontakte Jonas på +45 30203391
